GallupForum er Kantar Medias store danske internetpanel. Mere end 45.000 personer over 14 år med bopæl i Danmark er medlemmer af panelet, der dækker praktisk taget alle grupper af befolkningen. Idéen med panelet er bl.a., at det skal være nemmere for dig at deltage i markeds- og opinionsundersøgelser.
GallupForum har eksisteret siden december 2002, og vi gennemfører hvert år flere tusinde forskellige undersøgelser, heriblandt medie- og produktmålinger samt danskernes holdning til en lang række forskellige emner inden for politik, kultur, livsstil og velfærd.
Som medlem af GallupForum kan du i ro og mag, og når det passer bedst ind i din hverdag, lade dine meninger og holdninger blive hørt. Samtidig får Kantar Media mulighed for hurtigt og effektivt at gennemføre undersøgelser, der f.eks. omfatter billeder eller lyd - noget, der ikke kan lade sig gøre via telefonen.
Alle vores paneldeltagere gennemfører vores indledende profilundersøgelse, hvilket betyder, at vi kender vores paneldeltagere ganske godt i forhold til f.eks. demografi, medievaner og livsstil. Denne indsigt gør det meget nemmere for os at målrette vores undersøgelser og finde de paneldeltagere, der sidder inde med den viden, erfaring og baggrund, som er relevant for den enkelte undersøgelse.
Når vi gennemfører en spørgeskemaundersøgelse, hvor du passer ind i målgruppen, får du en e-mail med en invitation til at deltage. Al kommunikation mellem dig og os handler udelukkende om opinions- og markedsundersøgelser, og du vil aldrig modtage materialer eller e-mails fra Kantar Media, der omfatter nogen form for salg.
Kantar Media videregiver aldrig dine personhenførbare informationer, og garanterer, at al information vedrørende vores paneldeltagere behandles fortroligt og at anonymiteten bevares.
Det er til enhver tid frivilligt at deltage i GallupForum, og du kan til enhver tid framelde dig, hvorefter vi ikke fremadrettet vil sende undersøgelser. Du afmelder dig ved at rette direkte henvendelse til Kantar Media på adressen hotline@kantargallup.dk.
Du kan læse mere om retningslinjer og betingelser for deltagelse i GallupForum her.